Det potente kulturliv

Det potente kulturliv

 

Hverdags-kulturevents kan åbne ens øjne for at være mere nysgerrig 

 

Påstand # 1: Kulturaktiviteter har et stort potentiale for bringe adskilte mennesker sammen på en fælles aktiverende måde.


Påstand # 2: Kulturliv har potentiale til at udvide dine trygge holdninger og en fast verdensopfattelse med en fordomsfri og nysgerrig tilgang til andre mennesker og den måde, alsidig kunst kan tilføre din verden nyt.


Det er mine påstande skåret skarpt ind til benet. Og jeg står ved dem.


Også selv om mange mennesker inklusive politikere oftest betragter kunst under én hat, nemlig som finkultur for dem med penge, uddannelse og tillærte normer.


Men min erfaring fortæller mig, at en hverdags-tilgang til kulturelle events og fælles kulturskabelse - i Danmark, i dit lokalsamfund, i verden – let kan bygge bro over videnstomme fordomme og klichéprægede forestillinger om hinanden.


Finkultur skal der være. Kultur som underholdning skal der være. Jeg nyder det osse i passende doser. Men jeg nyder i højere grad at tage begrebet kultur et andet sted hen.


Derhen hvor en kulturaktivitet bringer mennesker sammen i en fælles og lettilgængelig aktivitet i hverdagen.



            "Via et aktivt kulturliv kan du overskride barriérne

            mellem det, der ellers fremstår som fasttømrede

            forskelle mellem os og tænkte forestillinger om

            hinanden



Når folk vover at møde andre uden at kende dem, kan et møde til et hverdags-kulturevent åbne ens øjne for at være mere nysgerrig og undersøgende.


Både over for de andre mennesker, men så sandelig også over for kultur-stilarter, du måske ikke kendte i forvejen.


Griber du den mulighed uanset om du er til finkultur, støjrock, pop, forfattersnak, teater, malerier, film, børneteater mv., får du en gave foræret:


Du kan overskride barriérne mellem det, der ellers fremstår som fasttømrede forskelle mellem os økonomisk, kulturelt, socialt og uddannelsesmæssigt.


Og du kan give dig selv og andre et redskab til at åbne dit sind og hinandens sind på en måde, der vil være hyggelig, indsigtsgivende og socialt berigende.


Derfor sigter KulturHub Sønderborg efter at skabe og tilbyde hverdagskultur med kvalitet via vores events.


Skrevet af Steen Bille, april 2019


Skrevet af Steen Bille

En workshop-række i at blive en god mundtlig fortæller hører til den type kultur aktiviteter, som lader folk, der ikke kender hinanden mødes og være kreative sammen i regi af KulturHub Sønderborg. Her fortæller Kurt Lyng fra Broager en historie for de andre deltagere.

Foto: Steen Bille

Kontakt os

8300 Odder

 25 67 51 86


KulturHub.dk

KulturHub.dk er en forening, der ønsker at skabe varierede kulturaktiviteter og -events i Odder Kommune.


Kontingent:  Èn person      kr.

Kontingent:  En husstand  kr.


Reg.  - kontonr.