Nyheder

NYHEDER

5. november 2019


Gamle indlæg


Herunder findes kun indlæg fra afviklede events i KulturHub Sønderborg.

14. maj 2019


36 mennesker hørte historier på gåtur


Hyggesnak og motion smeltede sammen på Kulturhubbens første gåtur i skoven med indlagte pitstops med korte historier om at gå og vandre.


Mumrikken, Nietzsche, Kierkegaard og Jørgen Leth lød ud i den forårsgrønne skov. Læs den korte reportage i JydskeVestkysten Sønderborg 15. maj:


Se billeder fra turen



11. maj 2019


KulturHub i nordtysk avis


Dagbladet Der Nordschleswiger bragte lørdag 11. maj et interview på tysk med Steen Bille, Kulturhubbens formand.


Samtalen handlede om at skabe Kultur for Alle, som overskriften lød. Den handlede om at gøre kulturevents lettere og billigt tilgængeligt for flest mulige mennesker i Sønderborg Kommune.


I artiklen definerede han også ordet Hub som et mødested for innovative idéer og events, gerne i samarbejde med andre aktører. Læs interviewet:


https://www.nordschleswiger.dk/de/nordschleswig-sonderburg/kultur-fuer-jedermann

3. maj 2019


Gåtur event var på JV Sønderborgs webside


JydskeVestkysten Sønderborg har bragt en omtale af Kulturhubbens gåtur med indlagte historier på sin webside 2. maj:


https://www.jv.dk/soenderborg/Foraarsgaatur-i-Soenderskoven-med-KulturHub/artikel/2712248

2. april 2017


KulturHub Sønderborg var i JV Sønderborg


KulturHubbens formand Steen Bille har været i JydskeVestkysten Sønderborg. I et længere interview fortæller han om kulturforeningens formål og typer af events, der har været været afholdt og er på vej.


KulturHubben fik såvel forsiden som et opslag inde i avisen mandag 25. marts 2019.


Du kan læse interviewet her med foto taget af Claus Torsted:


https://www.jv.dk/…/KulturHuben-vil-vaere-s…/artikel/2699342


23. marts 2019


Nyt fra generalforsamling 2019


Genvalg til Karsten Skov til bestyrelsen og til Erik Hørlyck som kasserer. Det er de største nyheder fra KulturHub Sønderborgs første generalforsamling.


Derefter er det positivt, at foreningens beskedne økonomi er i plus. Foreningen har også gennemført en række forskelligartede events igennem sine ni måneders levetid ligesom formanden Steen Bille kunne nævne nogle af de kommende events: 


  1. En åbent-for-alle fortælleaften 24. april, hvor deltagerne på vores workshop i mundtlig fortælling viser, hvad de har lært.
  2. En gåtur med indlagte korte fortællinger i en skov 14. maj.
  3. Og en stuekoncert, der måske afvikles i en tom butik i slutningen af april, starten af maj.


Læs de endelige datoer for events her på hjemmesiden eller på vores Facebook-side.

8. januar 2019

 

Vinder af julekonkurrence på Instagram

 

Britta Kubiak fra Adsbøl vandt KulturHubbens jule-lodtrækning blandt dem, der indsendte billeder til vores Instagram-konto #kulturhubsonderborg af vores ophængte kort med julehilsener.

 

De var hængt op i Sønderborg, Gråsten, Broager, Nordborg, Augustenborg, Guderup og Ulkebøl.

 

Forfatteren Karsten Skov havde sponseret en udgave af sin bog "Enkeland" ligesom hunmodtog et års gratis medlemskab af KulturHub Sønderborg.

 

Tak til alle, som sendte billeder ind.

14. december 2018

 

Bliv en god fortæller på ny workshop

 

Tre onsdag aftener i marts, den 13., 20, og 27. samt én i april, den 3., er KulturHub Sønderborg vært for en serie workshops á to timer i at blive en god fortæller. Mads Lund er erfarne fortæller og lærer på Efterskolen Epos i Fynshav og med ham som guide og underviser vil du lære at blive en god fortæller eller storyteller. Det kan du lære uanset om du vil fortælle skrøner og gode historier, blive en bedre formidler som lærer eller være dén person i dit firma, som evner at kommunikere firmaet anderledes udadtil.

 

Der er plads til 10 på holdet, som afslutter forløbet med en fortælleaften, der er åben for alle.

 

Vil du være med, så skriv en mail til info@kulturhub.dk. 

Mads Lund er klar til at gøre dig til en god fortæller

10. december 2018

En juleevent som julehilsen

 

December og juletid, så KulturHub Sønderborg har hængt en stribe forskellige hilsener med juletekster op i kommunens større byer som en julehilsen Fra os til Jer.

 

De laminerede sedler rummer hver en side med korte juletekster og en bagside med info om hub'en OG en invitation til at tage billeder af teksterne og sende dem ind til vores instagram #kulturhubsonderborg.

 

Gør du det, deltager du i en lodtrækning om en ny bog af Karsten Skov og et gratis medlemskab.

 

Teksterne hænger centralt i Sønderborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Augustenborg og Ulkebøl.

15. december 2018

 

Stuekoncert i julens navn

 

En lørdag i december 2018 nød 30 voksne og børn KulturHub'ens første stuekoncert. Jorunn Solløs, fløjtenist i Sønderjyllands Symfoniorkester, gav smukke prøver på klassiske melodier akkompagneret af Kenneth Ravn.


Indimellem læste Steen Bille julehistorier højt og de lydhøre tilhørere spiste æbleskiver og drak gløgg eller sodavand.


Kan du også li' at komme tæt på den musiker, du kan li' at høre på, får du chancen ved kommende stuekoncerter i intime hjemmerammer.


Den næste stuekoncert vil foregå tidligt i 2019.


Se billeder fra eventen.

november 2018


Kulturklummen er startet


Formanden for KulturHub'en Steen Bille har skrevet den første kulturklumme. Det er et interview med Jomi Massage om det der driver hende til at skabe musik.

Læs klummen

14. november 2018

 

Samtale med Sara Omar

 

Kulturhub'ens formand Steen Bille medvirkede som samtalepartner / moderator ved en kulturevent med den markante forfatter til bestsellerromanen "Dødevaskeren", Sara Omar. 

 

Samtalen foregik 13. november 2018 på MultiKulturHuset i Sønderborg for fuldt hus, dvs. med 150 lydhøre tilhørere.

 

Samtalen handlede om bogen, om det at skrive fiktion, om at have en mission som forfatter og især om Sara Omars vedholdende kamp for piger og kvinders rettigheder i Kurdistan, den arabiske verden og herhjemme i Danmark.  En kamp der også er en kamp mod patriarkalsk undertrykkelse, der bevares ved at bruge religion som sandhedsvidne.

 

 

                                                                            3. oktober 2018

 

SønderborgNYT har interviewet KulturHub'ens formand til sin Facebook-side:

 

https://www.sonderborgnyt.dk/kulturhub-sonderborg-saetter-spot-pa-hverdagskulturen/

 

 

24. september 2018

opdateret 10. november 2018

 

En hyggelig litteraturvandring

 

Gå med på en times gratis litteraturvandring i digterkvarteret i Sønderborg.

 

Læs hvordan det gik

19. september 2018


Bestyrelsen mødtes om kaffebordet


Humøret var højt og snakken hurtig, da den samlede bestyrelse for KulturHub'en mødtes for første gang med kaffe og chokolade på bordet.


På dagsordenen stod bl.a. en litterær vandring, pop up-events, lyskunst og et logo på vej.


På billedet ses bestyrelsen.


Bagest fra venstre: Karsten Skov, Kirsten Marie Andreasen og Erik Hørlyck. Forrest: Steen Bille og Anni Trier.



10. september 2018


Bestyrelsen er nu fuldtallig og kan byde velkommen til Karsten Skov og Kirsten Mare Andreassen


Karsten Skov fra Broager er forfatter til foreløbig to romaner: "Knacker" og "Enkeland" samt noveller i forfattergruppen Alssunds to udgivne antologier. Han er lektor ved Erhvervsakademi Sydvest. Læs mere om ham på karstenskov.com


Kirsten Marie Andreasen fra Kirke Hørup er uddannet teaterinstruktør og selvstændig projektleder inden for kultur, byggeri, uddannelse og frem for alt bæredygtighed. Hun var i 11 år forstander for Sønderborg Produktionsskole.

15. juli 2018

 

Sønderborg Bibliotek henvendt sig til KulturHub Sønderborg for at spørge, om Steen Bille vil medvirke som samtalepartner / moderator ved en kulturevent med den markante forfatter til "Dødevaskeren", Sara Omar. Det gør han.

 

Eventen bliver tirsdag 13. november på Sønderborg Bibliotek kl. 19-20.30.

 

Bestil billet på hos Sønderborg Bibliotek

2. juli 2018

 

LOF Sønderborg har henvendt sig for at tilbyde et samarbejde om fremtidige aktiviteter.

28. juni 2018


Foreningen er stiftet efter en stiftende generalforsamling den 27. juni 2018 i MultiKulturhuset på havnen i Sønderborg.


10 personer mødte frem, likede de idéer, de blev præsenteret for, og sagde god for de fremlagte vedtægter og for, at den nyvalgte bestyrelse supplerer sig selv op til fem medlemmer mod de tre, der blev valgt på generalforsamlingen.


Da bestyrelsen konstituerede sig, kom den til at se sådan ud:


Steen Bille som formand og eventmager

Anni Trier som sekretær og eventmager

Erik Hørlyck som kasserer


De fremmødte smed flere nye idéer til aktiviteter på bordet, så bestyrelsen har endnu flere idéer at vælge fra, når de første efterårsevents skal vælges i løbet af sommeren.

Kontakt os

8300 Odder

 25 67 51 86


KulturHub.dk

KulturHub.dk er en forening, der ønsker at skabe varierede kulturaktiviteter og -events i Odder Kommune.


Kontingent:  Èn person      kr.

Kontingent:  En husstand  kr.


Reg.  - kontonr.