Poul la Cour fandt nøglen til nutidens udnyttelse af vindenergi i årene 1878-1908. Han forskede i brintenergi og før det i meteorologi. Hans opfindelser gjaldt også telegrafien og så fik han sat Danmarks første el-producerende vindmølle i gang.
Det undrer mig derfor, at så få i dag tilsyneladende kender ham og hansskelsættende forskning inden for vindenergi, når medier, politikere mv taler så hektisk om netop det emne i dag.
Måske endnu færre ved, at der er et mindre museum, der fortæller hele historien om Poul la Cour i tekst, billeder, genstande og mundtlige fortællinger. I Askov nær højskolen, hvor han var lærer og boede i årevis.
Derfor er jeg taget til Askov for at møde Bjarke Thomassen, manden på billedet i toppen. Han fik idéen til museet for 25 år siden, han er den daglige leder og er formand for Poul la Cour Fonden.
En vindtunnel som den Poul la Cour anvendte, da han forskede i at finde den rette vingeprofil
Historien skal holdes levende
Da ingeniøren Bjarke Thomassen flyttede til Askov i 1987 opdagede han, at en af lærerne på højskole godt 100 år tidligere var en nøgleperson i udviklingen af det, mange i dag blot kender som Danmarks store vedvarende energikilde: Vindenergi.
"Poul la Cour hed han, og jeg syntes, at han bar på en spændende historie. Da jeg samtidig altid har været meget historisk interesseret, besøgte jeg det lokalhistoriske arkiv og fandt dér mange oplysninger om manden", fortæller han om starten på det, der blev års arbejde med at skabe et museum for Poul la Cour.
Poul la Cours største opfindelse var, at han skabte den vingeprofil, der produceres den dag i dag
Bjarke Thomassen, daglig leder af Poul la Cour Muséet
Muséet står i dag i de oprindelige bygninger, hvor opfinderen lavede hovedparten af sin forskning.
Det er i dag fyldt med genstande, der godt nok ikke er netop de genstande, som Poul la Cour anvendte, men som er lig dem og tiden.
"Genstandene lå på Askov Højskole som en del af skolens gamle fysiksamling. Det tog os fire år at skaffe pengene til at købe dem fri, bl.a. gav datidens vindmølle-fabrikanter samlet 80.000 kr.", siger Bjarke Thomassen.
Her er en original forsøgsmaskine, som Poul la Cour brugte til at optimere udnyttelsen af vindkraft
Banebrydende forskning
Danmark har i mange år haft ry for at have taget føringen på udviklingen af moderne vindmøller og på brugen af dem.
Forskere herhjemme og i udlandet peger på, at der har været en kontinuerlig forskning på feltet siden Poul la Cour begyndte sin forskning i 1891.
"Den måske vigtigste opfindelse han gjorde, var, at han fastlagde sugets betydning på bagsiden af en vindmøllevinge. Det brugte han en vindtunnel til at undersøge", fortæller Bjarke Thomassen.
Poul la Cour afprøvede forskellige vingeprofiler, indtil han endte med at pege på én bestemt profil som den ideelle.
"Den profil ligner til forveksling udformningen af den moderne vinge, der er i produktion i dag", tilføjer den daglige leder.
Forskeren påviste bl.a., at det var suget på vingens bagside og ikke antallet af vinger eller størrelsen, der bestemte effekten af vind.
"Poul la Cour øgede således en vinges udnyttelse af vindens energi fra tidens 8 procent til 23 procent.
Et lille museum uden grænser
Poul la Cour Muséet er nok et lille museum i det sydjyske ved Askov Højskole og Skibelund Krat mindeparken. Men selv stedet kun besøges af 1.500 gæster om året og muséet så godt som ikke kendes af danskerne, respekten for fysikeren og ingeniørens banebrydende arbejde stor i udlandet.
"ARTE, en fransk-tysk tv-station, primært med dokumentarfilm, har lige færdiggjort en film om muséet og Pol la Cour", siger Bjarke Thomassen og tilføjer:
"Vi har også lige haft en gruppe på 15 universitetsstuderende fra USA på besøg".
Hovedinteressen for 2/3 af de 1.500 gæster er først og fremmest det historiske, altså fortællingen om Poul la Cour.
"Så jeg beder muséets guider om at holde fast i historierne og ikke kun koncentrere sig om alt det tekniske i rundvisningerne", insisterer Bjarke Thomassen.
Dagens vindmøller er også på muséet
I en sidebygning viser store genstande og plancher udviklingen inden for vindmølleteknologi frem til i går. Det viser udviklingen fra Poul la Cour første forsøgsmølle i 1891 til dagens avancerede møller eller vindturbiner. Plancher opdateres dog snarest helt frem til i dag.
Forskning i nyttig møllebrug
Da Poul la Cour begyndte at forske i vindenergi i starten af 1890'erne, mens han var lærer på Askov Højskole, skete det, fordi han så det hårde slid og de lange arbejdsdage, der prægede arbejdet på landet.
"Elektrisk strøm må kunne hjælpe landmændene med deres arbejde udendørs og samtidig erstatte de osende petroleums- og tranlampe inde i husene", tænkte han.
Resultatet blev de første vindmøller, som landmændene og landsbyerne stillede op og fik den nye strøm fra.
Kort efter begyndte Poul la Cour - også kaldet 'Troldmanden fra Askov' - at forske i udnyttelse og opbevaring af brint. Men det arbejde fandt aldrig sin lykkelige afslutning.
I 1903 tog han i stedet initiativ til at stifte "D.V.E.S" eller Dansk Vind Elektricitets Selskab, der skulle udbrede brugen af vindkraft og elektritet.
En alsidig forsker
Poul la Cour var ikke blot ingeniør og fysiker, bl.a. som lærer ved Askov Højskole.
Han var også en grundtvigianer, opfinder, folkeoplyser, opfinder af er system der kunne sende op til 12 samtidige beskeder i stedet for 1 via telegrafen, som var forudsætningen for at Meteorologisk Institut blev dannet i 1872. Her blev han underdirektør i en periode.
Senere udviklede han stemmegaffel-telegrafien til tonehjulet, så der kunne synkroniseres udstyr over lange afstande.
Mest overraskende er dog hans 23 år som formand for Ribe Amts Skytteforening. Poul la Cour var også initiativtager til en række projekter, der havde et socialt og et samfundsmæssigt formål.
I monumentparken Skibelund Krat nær Askov hædrer en af de mange mindesten Poul la Cour
Båret af frivillige og ejet af fond
Muséet i Askov har i 25 år været ejet af Poul la Cour Fonden, økonomisk støttet gennem alle år af en lang række danske virksomheder inden for vindindustrien, senest af Vejen Kommune med 57.000 kr. årligt og drevet af 13 frivillige, heraf to kvinder.
Om de frivilliges indsats siger den daglige leder og formand for fonden Bjarke Thomassen:
"De første otte år havde vi kun 5-6 frivillige, men så gik der hul på bylden ligesom det ofte går lettere at skaffe penge, når den første million kroner er i hus. Vi har dog brug for nye frivillige bl.a. til at tage sig af vores arkiv og pr-arbejdet".
Vi gør meget for, at de frivillige har det godt med hinanden
Bjarke Thomassen, daglig leder og formand for muséets fond
Om de frivillige tilføjer han:
"Vi har et fælles kaffebord hver onsdag. Så vi gør meget for, at de frivillige har det godt med hinanden".
For ham er det samtidig en glæde at se, at de frivillige griber en opgave, han uddelegerer, ansvarligt.
"Men det er svært at gennemføre et generationsskifte, både blandt frivillige og i bestyrelsen. Måske kan det komme i takt med, at jeg får ført min vision for muséet ud i livet", spekulerer han og nævner visionen for de kommende år:
Når muséet en dag udvides, kan gæster forvente en sammenhængende fortælling under besøget:
De får først historien om Poul la Cour, ser plancher af vindmøllehistorien fra starten af 1920'erne, hører om det boom i vedvarende energiforskning- og produktion, der fulgte efter oliekrisen i 1973 samt får historien om vindmøllerne som den ser ud i dag med øget fokus på især meget store vindmøller.
"Så vi betragte ikke muséet som et lokalt museum", fastslår Bjarke Thomassen.
Skribent og fotos: Steen Bille
Poul la Cour Muséet - Møllevej 21, Askov, 66 Vejen. Åbent onsdage kl. 10-15 eller efter aftale.
Pol la Cour Muséet
Serien om mindre muséer rummer også: Stubbekøbing Museum og STRIK på 1'ste Morten Korch Muséet Hoven Skolemuseum og Kvindehøjskole Dansk Klokkemuseum Strengelegen Museum Sønderjysk Skolemuseum Stubbekøbing Motorcykelmuseum
Folke-, efterskole-, gymnasie og andre ungdomsuddannelses elever gæster ofte muséet. De får historien om Poul la Cour og får muligged for selv at bygge møllemodeller, måle deres arbejdsevne, afprøve aerodynamik, studere elektrolyse og solceller mv..
Poul la Cour udviklede bl.a. stemmegaffel-telegrafien til tonehjulet, så der kunne synkroniseres udstyr over lange afstande
Poul la Cour Muséet efterlyser frivillige til at tage sig af arkivet, bl.a. er en del kasser med dokumenter endnu ikke registreret og arkiveret