Fortæl en god historie for andre mennesker og straks opstår en stærk følelse af fællesskab og samvær.
Det er en af de fine pointer, som den mangeårige mundtlige fortæller Inger Lodberg fra Højbjerg giver i sit forsøg på at besvare spørgsmålet: Hvori ligger fortællingens kraft?
Hun har fortalt historier i små og større grupper i årevis ligesom hun har været underviser i at blive en god eller bedre mundtlig fortæller i KulturHub Odders workshop i samme emne i 2020.
En ordløs kontrakt
Historiefortælling kan også noget særligt i det øjeblik, fortælleren tager ordet, siger Inger Lodberg og fortæller:
"Man kan gå ind i et rum, have forskellig alder og baggrund, og alligevel være sammen om oplevelsen".
Hun peger på det felt, der opstår under en fortælling, hvor fortæller og lytter bliver lige vigtige.
"Vi indgår nærmest en ordløs kontrakt med hinanden. Vi forbindes på en måde usynligt med hinanden ligesom tid og rum opløses i nærværet".
"Vi forbindes på en måde usynligt med hinanden under mundtlige fortællinger." (Inger Lodberg, erfaren mundtlig fortæller)
Kød på historien
For Inger Lodberg er den gode fortælling dén, der har noget kød på historien.
"Vi må kunne relatere til historien. Den skal være genkendelig på ét plan og rumme nogle kroge til at fange os lytteren ind", understreger hun.
I den forstand må fortællerens jeg ikke stå i vejen for at kunne fortælle historien, så den bliver fælles.
Når det foregår i det samme rum, opstår en ekstra dimension.
"Relationer skaber fællesskab forstået som oplevelsen af, at fortælleren og hver af de andre tilhørere er et menneske som mig selv. Ikke bedre, ikke dårligere", pointerer hun.
Vi bliver forbundne
Inger Lodberg gør også historiefortælling og det at være lytter til mere end blot samværet om den gode historie.
"Fortællingens kraft ligger i at redde sit liv, som det jo sker i Tusind og 1 Nat, i den forstand at vi bliver særligt forbundet 1 til 1 eller 1 til 100 under en fortælling", forklarer hun og tilføjer:
"Den forbundethed, der vokser frem, er måske vores allerstørste længsel. Vi kan ikke leve alene, men har en urmenneskelig drift og behov for at være sammen med andre".
KulturHub Odder arrangerer
Fremtidige arrangementer
Historier er spejlinger
Når du giver dig helt hen i det at fortælle, giver du lytterne mulighed for at spejle sig i dine fortællinger. Det er også en måde at bruge historier til at koble sig sammen med andre mennesker.
"Vi begynder let at digte. Hvis jeg for eksempel ser en forladt taske på en bænk, kan jeg digte, at der er en bombe i, eller jeg kan digte, at ejerens hund er sluppet fri, og at ejeren måtte løbe efter den", fortæller Inger Lodberg.
Hun peger på, at når der er noget, vi ikke helt forstår, digter vi ofte en historie.
"Måske er vores fortællinger svaret på livets mysterier og livserfaringer, som vi gerne vil forstå. Med vores fornuft kan vi ikke leve med 'det giver ingen mening', og så må vi jo digte en historie om det".
"Når der er noget, vi ikke helt forstår, digter vi ofte en historie". (Inger Lodberg, erfaren mundtlig fortæller)
Lyse og mørke sider
I verdenshistorien har fortællinger spillet både positive og negative roller. En af de mørkeste eksempler er den fortælling, som det lykkedes Hitler og Goebbles at fæstne og brutalisere i 30'ernes og 40'ernes Tyskland.
Men de fleste fortællinger byder på lyse stunder. Uanset om de skabes af vandrende afrikanske troubadurer eller af Steen Steensen Blichers hosekræmmere på heden.
"De fleste fortællinger giver os poesiens sprog tilbage, som en slags hjertesprog i en tid, hvor fornuftsverdenen er blevet en slags rustning", formulerer Inger Lodberg sin erfaring.
De bedste historier skaber billeder i os som lyttere.
"Vi forsøger at sætte os ind i det, vi ikke forstår. Noget der kræver fantasi, og det kan fortællinger levere en god del af", sammenfatter hun sin holdning til historiefortællingen.