Drømmekoncert i Saksild
Karen-Marie Troldborg spiller, synger og fortæller om sit livs drømme
Arrangementet er udsolgt
Sanger sætter lyd og ord på sine drømme
Karen-Marie Troldborg har noteret 400 drømme ned igennem sit liv.
Nu har hun skrevet en del af dem om til sange og fortællinger, som udgør den drømmekoncert, hun giver torsdag den 8. september ved Saksild Strand.
Hun vil sætte sig til klaveret i foredragssalen på det gamle badehotel, der nu hedder Saxild Strand Rekreation & Sundhed.
Dér vil hun synge og spille sine sange, der kommer rundt om alle facetter i drømmenes verden.