Musik & Ord

Oplev en hyggelig aften i teatersalen på Centralhotellet

Registrations are closed

Lyt til underfundige digte fra coronatiden og toner på en klarinet

Vi har alle haft øjeblikke af uro, selvironi, frygt, hverdagsfokus, isolation og latter igennem halvandet års coronaramt liv.

De følelser og oplevelser har forfatter Louise Juhl Dalsgaard sat humoristiske, alvorlige og underfundige ord på i sin digtsamling "I dag skal vi ikke dø".

Onsdag den 6. oktober læser hun en række af digtene op i Teatersalen i Centralhotellet i Odder.

Samtidig vil klarinettist Patricia Martín Gonzalés spille klassiske toner på sit instrument, der vil farve ordene med hendes musikalske bidrag til en hyggelig aften i den gamle, rustikke sal.

Med dette arrangement vil vi glæde os over sammen at være på den anden side af coronavirus'en.

Samtidig vil ordene og tonerne måske give os hver især lejlighed til at tænke vores oplevelser igennem, mens vi bliver underholdt.



Programmet:
Steen Bille, formand for KulturHub Odder, byder velkommen.

Forfatter Louise Juhl Dalsgaard læser sine digte om coronatiden højt, mens
klarinettist Patricia Martín Gonzalés spiller særligt udvalgte musikstykker.

Vi holder en pause undervejs, hvor vi giver mulighed for at købe drikkevarer.

Arrangør er KulturHub Odder, der har modtaget tilskud fra Odder Kulturforening til dette arrangement.




Dato & tid
onsdag
6. oktober 2021
19.00 21.00
Adresse

Centralhotellet - Teatersalen

Indgang fra Aabygade 3
8300 Odder
Danmark
--Centralhotellet - Teatersalen--
Få kørselsvejledning
Arrangør

KulturHub Odder

info@kulturhub.dk
DEL

Find ud af, hvad folk ser og siger om dette arrangement, og deltag i samtalen.