Byvandring med gode historier i Ørting
Finn Ernst er guide for en gåtur med fortællinger 29. september

Ørting er måske mest kendt som den lille by med den gamle ghetto på Mosevej, Handelspladsen og hallen. Men der har været mange butikker fra slagter over slikbutik til cykelhandler langs Horsensvej.

Søndag den 29. september kl. 13-15 inviterer KulturHub Odder til en byvandring med gode historier om de mennesker, butikker og erhverv, der har været en del af byens DNA igennem mange år.

Dagens guide er Finn Ernst, der levede sin barndom og ungdom i Ørting.

Vi mødes ved den gamle station (Dorthe Bents galleri). Herfra tager han os med på en fem kvarter lang gåtur med indlagte stop til sine historier og måske deltageres bidrag. 

Til sidst slutter vi af med plads til flere lokale anekdoter, historier og minder samt kaffe og kage i Min Købmand.

Det koster 20 kr. at deltage - dog gratis for medlemmer af KulturHub Odder.

Tilmeld dig

Byvandring med historier i Torrild
Jørgen Yding er guide med fine fortællinger fra byen 8. september