Én mand, én guitar og 20 pedaler
Aage Hedensted Kinch elsker at skabe svævende klange i sin støjrock-trio

Lyden af svævende, tunge guitarklange og en dyb barytonstemme kløver luften, når de på én gang drømmeagtige, forvrængede og støjende rocktoner fra Catch the Breeze fylder stuen.

Foran bas- og trommespil sætter Aage Kinch fingrene på guitarens strenge, mens fødderne danser rundt på en af de 20 pedaler, der fylder et stort bræt på gulvet foran ham. 

Post-rock. Drømmepop. Shoegaze. Musikken har mange navne, men selv har Aage Kinch fra Saksild sit eget favorit genrenavn, når jeg beder ham beskrive den musikstil, som trioen Catch the Breeze har fået gode anmeldelser for.

“Jeg kan bedst li’ at kalde det dream pop, da musikken udtrykker sig i følelser, er vild og er noget, jeg kan sidde og falde hen i”, forklarer han om den musik, han og de to andre i bandet har spillet sammen i 22 år.

Tre mænd holder sammen
Aage Hedensted Kinch har spillet sin musik sammen med de to samme mænd de seneste 22 år, on and off: Andreas Bundgaard på trommer og Lars Madsen på bas.

“Vi er tre forskellige personer med forskellige baggrunde. Mest af alt laver vi vores musik, fordi vi synes, at det er sjovt, og ikke fordi det er bundet op af genrer eller af det, andre spiller i P3”, fortæller han.

Før og efter Catch the Breeze trioens musik har han også spillet sin egen musik solo og har uddannet sig i Music Management i Aarhus.

“I dag øver vi hver mandag i et øverum i Aarhus, hvor vi også sørger for at give plads til vores kreative idéer”, siger han.

At skabe billeder i musik
Musikken fylder det meste af Aage Hedensted Kinchs liv. Ud over hans kone, præst i Kystpastoratet med bolig i Saksild, Marianne og deres to børn.

“Det at lave musik….jeg tænker musik fra jeg står op til jeg går i seng. Om det så er at skrive en sang eller at booke en koncert for mit band”, siger han.

For sangeren og guitaristen rummer musik mange nuancer.

“Den skaber en sindsstemning, den er meditativ, noget jeg laver for at udvikle billedskabende toner”, forklarer han og tilføjer:

"Jeg maler lyd med de effekter, jeg skaber på mine pedaler”.

Pedaler til hver lyd

Guitaristen har en pedal til hver lyd, han vil lave. Ekkoklang, fuzz, rumklang, spacelyd og mange andre klange, når de kombineres ved berøringer af en fod. Her skaber Aage Hedensted Kinch sine numre.

Aage Hedensted Kinch har sjældent grydeklare sange med i øvelokalet og studiet.

“Jeg bliver måske inspireret af musik, jeg hører, eller af en nyhed, jeg læser. Så sætter jeg mig foran computeren og optager, mens jeg synger ord frem til en linje og akkorder”.

Han slår måske et ord i omkvædet op i Google, skriver ord og betydninger ned for så at arbejde videre med ordene som han f.eks. gjorde det med nummeret “Gravitational sounds” på Catch the Breeze’s seneste vinylplade “Into the wide”.

Efter at have lavet sine skitser hjemme, tager han i studiet og mødes med de to andre i trioen.

“Så jammer vi i måske flere timer over den ene linje til der dukker flere op og måske flere akkorder til de begynder at blive musik”, forklarer han.

Dér fremmaner de en stemning ved at spille nummeret og henter inspiration til at nå den form, der passer til de ord, Aage Hedensted Kinch har skrevet.

“Vi har hele tiden gang i nye sange i øvelokalet”, noterer han sig.

Fingrene søger melodier

En sang, han hører, en nyhed i radioen, skaber ord, som han søger form på ved at improvisere en melodi frem på sin guitar.

Ord og klange tager han så med i øvestudiet til de to andre i Catch the Breeze.

Musikken med effekter greb for alvor fat i guitaristen i 10. klasse, da han hørte Jimi Hendrix spille sine sange med brug af effektpedaler.

“Jeg startede ud med en wau wau pedal og lidt distortion på guitaren. Uden at bruge delay og rumklang som effekter”, husker han.

Siden dengang har han holdt mest af dream pop, som han mener udtrykker sig i følelser og melodi, noget der giver musikken en god stemning.

“Jeg trykker ned på en pedal og så har jeg en lyd, der sender mig helt ind i stemningen”, giver han som eksempel.

Aage Hedensted Kinch føler sig hele tiden nødt til at øve sine pedalskift, men så lyder det også godt.

“Alle mine effekter kører ud i stereo via to højttalere for at give en god lyd, en drømmende stor lyd, der også gerne må blive vild”.

Musik skal sætte en stemning

Aage Hedensted Kinch har nydt at give sig hen i musikken i mange år.

“Det betyder meget for mig, at jeg får et kick ud af at spille. Jeg skal mærke lyden fysisk og det skal ramme mig med en god lyd”.

Derfor sender han lange, flydende og bølgende klange afsted med sin guitar, mens han broderer sine tekster ind over musikken. Igen for at sætte en stemning, en vibe i lytteren.

“Selv bruger jeg ofte lyttemusik til at sætte en stemning hjemme i huset i Saksild. Det er et stille, new-age agtigt, folk’et univers, som min kone også kan li”, fortæller han.

Derfor sætter han tit vinyler med First Aid Kit, Nick Drake, Yo le Tango, Great Lake Swimmers og Lowly på grammofonen.

Genren, hans musik er mest kendt som, kaldes shoegaze med fortidige navne som Slowdive, Ride, My Bloody Valentine, Dinosaur Jr.

Catch the Breeze tog navnet fra et nummer på Slowdive's første LP i 1991.

Støjende strengeleg

Aage Hedensted Kinch og de andre to i Catch the Breeze er inspireret af tidligere showgaze-bands, der kunne li' at smelte støjende toner sammen med sfæriske klange.,

 Drømmende soniske lyde er det.

Teksterne håber Aage Hedensted Kinch ikke bliver analyseret for meget, når de er færdige og sendes ud på en plade.

“Jeg vil ikke tro, at de kan fortolkes. Jeg forsøger at holde dem åbne i det, de beskriver”, siger han.

Alligevel skriver en anmelder bl.a. om “Echoes from the underground”, at teksten skildrer et håb om alt det, der kan forene os, i stedet for adskillelse og strid.

“Men jeg skriver ingen melankolsk sange. Det er længe siden jeg har været ked af det”, slår han fast.

Efterskolen satte gang i musikken

Han har efterhånden spillet musik i mange år. Ja, faktisk siden han blev sendt til klaverundervisning i 4. klasse for at spille Kim Larsen-sange. Men det stoppede ret hurtigt efter, fordi han ikke syntes, det var sjovt at skulle gå til det.

Som barn i 80’erne lyttede han til Jimmy Somerville og Erasure, som han optog på båndoptager.

“Da jeg kom på Klank Efterskole i 8. og 9. klasse fandt jeg ud af, at det sociale liv med at spille guitar og fik privatundervisning i guitarspil. Jeg bad om at lære at spille solo’er, fordi jeg ville være den bedste ligesom de ældre på skolen”, genkalder han sig.

Han begyndte også at skrive sange med en kammerat, da han i 10. klasse kom på Levring Efterskole. Musikken var folk’et og spillet på akustiske guitarer.

“Inden da, i 8.-9. klasse, havde jeg hørt meget guitarspil i Beatles’ sange. Og så havde min far selv spillet guitar og turneret i de nordiske lande med festmusik og Elvis-numre”, husker han.

Øvelokalet var nærmest et hjem

Saksild-musikerens store ryk skete først, da han tog på ungdomshøjskole i Vester Vedsted ved Ribe og fandt ud af, hvad han faktisk kunne li’ af musik.

“Der var ikke plads som guitarist på samspilsholdet, så jeg lærte at spille tenorsaxofon og startede et band. Vi spillede numre af Nirvana, Pearl Jam, Rage Against the Machine”, siger han.

Efter ungdomshøjskolen flyttede han tilbage til Silkeborg og fandt sammen med nogle gutter fra Engesvang. De dannede bandet Cullies Collection, hvor  de dyrkede en eksperimenterende tilgang til musikken.

Men så flyttede han på kollegium i Aarhus, hvor han og hans kammerater hurtigt boede, levede og spilleren i ‘øveren’, mens de gik på Byhøjskolens rocklinje.

“Jeg kom faktisk til audition dér på Kurt Cobains dødsdag. De andre gutter syntes, at jeg sang og spillede bedre end dem. Senere spillede vi bl.a.  Løvfaldsrock i Lunden i Silkeborg med musik, der lød som et ekkodrømmende univers”.

Lilla pedal skaber ekko

Et ekkodrømmende univers er Catch the Breeze's musik blevet kaldt i positive anmeldelser.

Det er det, Aage Hedensted Kinch bruger sine mange pedaler til: At skabe nye toner.


I Aarhus startede Aage Hedensted Kinch tilbage i 1998 gruppen Yellowish sammen med vennen Jesper Merlit og et par andre venner. Efter nogle udskiftninger i besætningen i 2000 kom Andreas Bundgaard med på trommer, Lars Madsen på bas og sangerinden Laura Noszczyk på synthesizer og vokal. 

De udgav to albums og fem ep-plader samt turnerede i Danmark og Tyskland.

“Og så spillede vi på Roskilde Festival og Spot Festival i 2006, noget vi alle virkeligt drømte om at gøre”, husker han.

I 2014 var det slut, Yellowish blev opløst, men mandetrioen fortsatte i Catch the Breeze, selv om øvevilkårene blev lidt vanskeligere med to mand i Aarhus og en i København.

“Jeg flyttede til København i 2010 efter at være færdiguddannet i Musik Management for at prøve kræfter med musikbranchen i storbyen. Jeg startede senere firmaet Slowburn Music, hvor jeg den dag i dag arbejder med booking af bands samt management og PR for bands”, fortæller han om sine sideløbende aktiviteter.

Da musikerne i Yellowish talte om at stoppe, havde Aage Hedensted Kinch fået ambitioner og dannede sit eget band, Mixtune for Cully.

“En producer for Galaxie 500 ville lave en plade med mig. Jeg skulle skaffe et band, fik en pladekontrakt med Goodtape Records/Playground Music. Med Mixtune for Cully udgav jeg to to plader i henholdsvis 2008 og 2012"

"I soloprojektet var der plads til at spille helt solo og nogle gange tage et band med. Jeg spillede bl.a. en soloturné rundt i Europa og i Japan".

 “Men vigtigst af alt i min københavnertid mødte jeg Marianne, min kone i dag. Men det er en anden historie!”, understreger han

En produktiv proces

Besværet med at skabe musik med to andre musikere, der bor i Aarhus, blev klaret ved at pendle frem og tilbage hver anden weekend, når trioen arbejdede op mod at lave en ny plade.

“Jeg indspillede mine egne ting på et lydkort, jeg tog med. De andre mike’de og satte alt udstyr op og klar. Så mixede jeg optagelserne i toget på vej hjem mod København”, forklarer han om processen.

Aage Hedensted Kinch kalder det for en meget produktiv proces, der sikrede en række gode optagelser.

“I dag øver vi hver mandag og giver plads til hinandens kreativitet, nu da jeg er flyttet til Saksild med familien og vi alle tre har familie”, tilføjer han.

Hans største kulturoplevelse

Jeg beder ham fortælle mig sin mest mindeværdige kulturoplevelse. Det er svært, da der er så mange, siger han og remser et par af dem op:

At gå ind i et musiktelt på Roskilde Festival uden forventninger og så blive blæst bagover af ny musik. At spille med Yellowish i 2006 i opvarmningsdagene på Roskilde Festival som det sidste band på scenen på festivalens første dag.

“Men den største oplevelse har nok været at booke Trentemøller til den Recession-festival i Aarhus, jeg er arrangør og booker af bands for. Han var så glad for koncerten, at han ville være DJ til vores efterfest på Sway”.

“Jeg kommer sent ind til festen, træt…. og alle gæster vender sig om mod mig og råber mit navn, og jeg får en krammer af Trentemøller!”, siger han om en af sine største oplevelser bortset fra efteråret 2022’s udgivelse af den anmelderroste LP ‘Into the wide’ og koncerterne i efteråret 2022 med pladens numre.

Skrevet af Steen Bille


Musik skaber følelser

For Aage Hedensted Kinch skal musik udtrykke sig i følelser, være vild og være noget, han kan svømme hen i. Det bruger han sin guitar og sin stemme til i trioen Catch the Breeze.

Han er 46 år, fra Silkeborg, men bor i Saksild ved Odder med sin kone Marianne, der er præst ved Kystpastoratet, og deres to døtre. Han arbejder sig desuden som pædagogmedhjælper i Hou.


Læs om Aage Hedensted Kinch's trio Catch the Breeze, hør numre og se videoer af gruppens numre på:

 Hjemmeside for Catch the Breeze

Kom med i Heidi Zilmers værksted
En aften i håndværkets og æstetikkens tegn