Kom og skriv et brev i hånden
To søndage i november inviteres alle til hyggeskrivning

Vi vil gerne invitere alle til et par timers hyggeligt samvær i brevskrivningens navn. Søndag den 6. november og igen søndag den 13. november holder KulturHub Odder åbent i Centralhotellet på Tovet i Odder kl. 14-16.

Er du forælder, barn, ung, bedsteforælder, mand, kvinde, ægtefælle, kæreste eller ven er du velkommen til en afslappet stund om den glemte kunst at skrive breve i hånden. Vi gør det hver for sig, men i samme lokale.

Du skal ikke andet end sætte dig i en stol eller en sofa og skrive et eller flere breve i hånden til de personer, du ønsker. Du skal ikke læse det højt for nogen eller vise det, du skriver, frem.

Vi skal bare være sammen for at motivere dig til at skrive i selskab med nogle, ligesindede.

Det er en gratis dag for dig. KulturHub Odder leverer tre gratis frimærker til hver uanset hvor i verden du sender til. Vi leverer brevpapir, kuverter og kuglepenne.

Vi har også kaffen, téen og sodavand klar.

Har du spørgsmål om det, skriv gerne til info@kulturhub.dk

Kun for mænd: Vinylhistorier og whisky
Del dine unikke pladehistorier og smag på musikernes favoritwhisky