KulturHub Odder modtager 10.000 kr. som et støttebeløb fra AURA Energi's Lokalværdipulje. Den er oprettet for at yde støtte til netop kulturelle, sociale og sportslige aktiviteter blandt andelshaverne.
Støtten gives til foreningerne, der matcher AURA's værdigrundlag, der baseres på åbenhed, ansvarlighed og proaktivitet.
KulturHub Odder søgte støtte til at finansiere og igangsætte nye varierede typer billige kulturtilbud i Odder Kommune a la dem, vi har lavet de seneste fire år.
Vores udadvendte kulturtlbud i lokalsamfundet bygger alene på vores frivillige arbejde. Aktiviteterne er bæredygtige i den forstand, at de foregår tæt på deltagernes bolig og at de tilbyder samvær med ligesindede, de måske ikke kender.
Denne type varierede kultur-arrangementer vil derfor fortsætte i foråret 2026 med de 10.000 kr. fra AURA (aura.dk)
Steen Bille, formand for KulturHub Odder
