Marc er født ind i Cirkus Krone
Få et åbenhjertigt kig ind bag teltdugen i et cirkus via Marc Thierrys historier

Den sidste cirkusartist i Odder Kommune, Marc Thierry Deleuran, fortæller ærligt om sin opvækst og sit arbejde i Cirkus Krone.

Han slipper historierne løs i en samtale om cirkusliv med Steen Bille, formand for KulturHub Odder, torsdag den 18. november kl. 19-21. I Centralhotellet i Odder.

Aftenens gæst er søn af Irene Thierry, der drev Cirkus Krone i mange år. Han er dermed barnebarn af ægteparret, der startede det lille cirkus, som mange i hele Østjylland kender fra jævnlige besøg.

Fast arbejde som barn

Allerede som 8-årig satte han sig bag trommesættet og lagde rytmerne bag utallige artister og deres jonglering, trapezkunst og klovneri. 

Siden tog han den sjove hat på, malede ansigtet og spillede den musikalske klovn i Odder, Saksild Strand osv.

I samtalen vil han flette historier sammen fra det glamourøse liv i manegen, den hårde hverdag med træning og nomadelivet, der tager over, når tæppet går ned.

Mærk duften af cirkus

Elsker du lyden af trommehvirvler, duften af popcorn, synet af farvet lys, latteren og artisternes unikke præstationer:

Kom og nyd historierne. Meld dig til en af de ledige 38 pladser, 30 kr. koster det, gratis for medlemmer af KulturHub Odder.

Tilmeld dig på:   https://kulturhub.dk/.../fdt-ind-i-cirkus-2021.../register


Finurlige fortællinger i Ålstrup
Holger og Inge deler historier ud med rund hånd