Gode historier og håndarbejde hænger tæt sammen i Retro Genbrug
De unikke rammer i Retro Genbrug i Odder er stedet, hvor KulturHub Odder tirsdag den 30. januar 2024 inviterer alle interesserede nørklere hen til et par timers samvær om nørkleri, gode historier og oplæsning af litteratur.
Denne aften kan du se frem til en afslappet aften, hvor du kan lytte til Anette Knudsen og Jytte Sørensen dele ud af deres favoritfortællinger. Ikke nok med det. De vil også læse op fra bøger, der har givet dem særligt store oplevelser.
Du skal bare møde op kl. 19-21 med dit håndarbejde uanset om det er strikketøj, hækleri, broderi mv.
Kaffen og teen er klar til dig ligesom du kan tage dig et glas vin eller drikke en sodavand, mens hyggen breder sig i lokalet, som omdannes til et stuemiljø for et aften.