Sanserig skovtur i Sondrup Bakker
Kom med og nyd roen, velværen & naturdigtene i naturen

Kom med på en skovtur fyldt med stille oplevelser i det grønneste forår

Skovbadning er ikke det samme som at bade i blade, kramme træer eller meditere. Selv om det kan føles sådan. Skovbadning er i stedet mental sundhed, afstressning og nydelse i ét.

KulturHub Odder inviterer på sin fjerde tur med skovbadning i Sondrup Bakker. Her vil du opleve at nyde naturen og mærke en ro i dig, som du måske sjældent finder, når du cykler, løber og snakker dig igennem en skov.

Søndag den 25. maj kl, 13-15 byder Steen Bille, formand for KulturHub Odder, på to timers korte gåture og fire  pauser med stilhed. De giver dig mulighed for at synke ind i fuglesangen omkring dig, i brisen i trætoppene, stammernes ruhed eller ind i dine egne tanker.

Hver pause indledes med et japansk haiku eller dansk naturdigt, som Steen Bille læser lavmælt op inden stilheden slippes løs.

Forskning gør det klart, at stille, opmærksomme ophold i  skoven og i naturen mindsker følelsen af stress, øger fornemmelsen af mental trivsel og skaber en vigtig pause i et travlt hverdagsliv.

Der er plads til 12 deltagere. Det koster 25 kr. at være med. 

Køb billet

Nørkleaften med gode historier og oplæsning
Sognepræst Vibeke Døssing Rudebeck er aftenens fortæller om de fine læseoplevelser