Sanserigt skovbad i sommerskoven
Giv dig selv ro og refleksion ved at gå med i skoven den 26. juni

Vi tilbyder to timers skovbadning i Sondrup Bakker med korte gåture, tavse sansninger og poetiske oplæsninger søndag den 26. juni. Fordi:

Når du går i skoven, føler du dig måske friskere og mere nærværende i nuet end du var, inden du gik ind mellem det grønne.

Slukker du ovenikøbet din mobil og giver dig tid, mærker du dine sanser vågne op. Du ser bladenes grønne farve stærkere, dufter jordbunden mere intenst og hører grenenes sk i blæsten tydeligere.

Styrk din indre ro

Det kan du kalde afslapning eller mindfulness. I KulturHub Odder kalder vi det skovbadning, noget der har rødder i 1980'ernes Japan. Et land med fuld fart på arbejdstid, præstationskrav og stress.

Alt det viste en sanserig og stille tur i skoven sig at kunne modvirke.

Vi mener desuden, at sanserne kommer rigtigt i spil, når vi sammen tager os tid til at være i skoven.

Tilmeld dig her

Vi vil derfor tilbyde en pause fra dagligdagens evige aktiviteter. Vi vil tage dig med ind i et opmærksomt og nærværende univers, hvor skoven og naturen spiller sammen med ord om netop naturen og oplevelserne, du kan få i den.

Når vi inviterer til skovbadning et sted i Sondrup Bakker den 26. juni kl. 14-16, mikser vi pauseperioder med tid til vores forskellige sanser med korte oplæsninger af japanske haikus og danske naturtekster samt korte gåture i området.

I løbet af to timer vil KulturHub Odders formand Steen Bille tage deltagerne med på rundturen og guide til de enkelte stop, der vil foregå i stilhed.

Der er plads til 10 deltagere, så det handler om først til mølle. Prisen for at deltage er 25 kr.


Masser af aktivitet
Positiv energi på den første generalforsamling