Farver er min verden
Billedkunstneren Sofie Plys Løssl Haxthausen fra Boulstrup taler om farver, følelser, sarthed og naturkræfter

Hun stopper op mange gange i løbet af vores samtale om at være billedkunstner. Hver gang spørger hun, om det, hun siger, er til at forstå. 


Sofie Plys Løssl Haxthausen finder det svært at sætte ord på alt det, der sker før, under og efter, at hun maler sine billeder.

“Ja”, svarer jeg hver gang. Derfor tør jeg sige, at læseren af dette interview vil komme ud af det med en større indsigt i meget af det, der rører sig i en kvinde, der udtrykker sig gennem sine malerier.

Boulstrup-kunstneren er én af blot to kunstnere, der donerede et værk direkte skabt til Stafet for Livets kunstauktion i juni 2022.


Dét billede er et eksempel på mange af de billeder, hun maler: Abstrakt, sarte farver, anelsesfyldt. Men tag ikke fejl. Hun rummer også en kraft bag det afdæmpede og det kommer frem i hendes pointer under samtalen.

“Der må gerne være farve og poesi i et værk. Derfor må jeg indrømme, at farver er min verden”, slår hun først fast dér, hvor vi sidder: I hendes atelier omgivet af malerier, gipsværker og tuber af maling.

At gå bagom ordene

Sofie Plys Løssl Haxthausen ser det at male som et univers, der har lige så stor berettigelse som det at sætte ord eller forklaringer på, det hun føler og tænker.

“Jeg vil bagom ordene, så mine malerier ikke behøver forklaringer”.

“Jeg har behov for at udtrykke mig på en måde, der ikke er sprog for. At lade livet komme til mig, det er også ydmygt at turde være sådan”.

Et arbejde at male

Nok har Sofie Plys Løssl Haxthausen malet mange billeder, der er sarte i deres udtryk. Og nok udstråler hun at være en sart personlighed.

Men der er mere i hende end det, du ser i billedet her ved siden af. 

Dette maleri donerede Sofie Plys Løssl Haxthausen til Stafet for Livet Odder i juni 2022

“Selv om jeg kan være totalt flyvsk, har jeg ikke mistet jordforbindelsen. Måden jeg arbejder mine farver og mine billeder frem, giver mig også kraften indeni”, forklarer hun og udbygger ordene:

“Jeg maler ikke natur, men de naturkræfter, der også er i os”.

Hun tror ikke på den kliché, der siger, at kunstnere kun skaber, når inspirationen rammer fra oven.

“Det er et arbejde for mig at male. I de gode perioder bruger jeg 2-5 timer hver dag på at sidde i atelieret, tænke mig om eller male”, siger hun.

Lydhør for sit indre

Billedkunstneren hører aldrig musik, når hun er i atelieret. Det forstyrrer hende for meget og leder hende steder hen, der hindrer hende i at ‘høre’ sine egne værker.

“Jeg vil lytte til farver og toner og følelser, der kommer frem i mig selv og derfor skal udtrykkes”, forklarer hun og siger videre:

“Jeg vil koncentrere mig om den lydhørhed i mig selv. Især i mine introverte perioder, hvor jeg bliver i et hjørne af mig selv og vil have arbejdsro, selv om jeg kan føle det som om der er en vulkan inden i mig!”

Lyset er kernen

For Boulstrup-maleren kommer inspirationen et andet sted fra end fra det guddommelige.

“Den opstår oftest som en grundtone af en følelse, en glæde eller en udfordring i hverdagslivet omkring mig”, forklarer hun og siger videre:

“Jeg møder altid den inspiration med en åbenhed, der kan transformeres ind i noget lys, selv om grundtonen kan være svær at rumme”.

“Men jeg maler ofte lys og glæde, selv om mørket kan være et anslag. Jeg holder mere af poesien i de lyse billeder og af bevægelsen i dem”.

At male er for mig noget så stærkt som en livsberettigelse

Livsnødvendigt at male

Mit første spørgsmål til hende lød egentlig: “Hvad giver det dig at male”. Efter en længere tænkepause indkredser hun sit svar, mens hun taler:

“Det er noget så stærkt som en livsberettigelse. Det er en kanal ind til noget oprindeligt i mig og er livsnødvendigt”.

“Jeg tror, at mine nærmeste vil sige, at jeg er et bedre menneske at være omkring, når jeg har mulighed for at udtrykke mig igennem mit maleri”, ler hun.

Sofie Plys Løssl Haxthausen øser derfor altid af sin egen brønd med alle hendes erfaringer i livet.

“Selv om mine sarte billeder kan kræve meget af beskueren, vil jeg jo gerne nå andre mennesker med mine billeder. De skal helst røre dem”, understreger hun.

Modet til at sanse

Hun er god til at stille sig selv spørgsmålet “hvilken farvetone er de linjer, jeg sætter på lærredet?”.

“Farvearbejdet er mit håndarbejde", gør hun klart og fortsætter:


"Jeg arbejder også mere transparent med olie, men sjældent i tykke lag. Det klinger bare ikke i mig”.

Måske derfor møder hun ofte reaktionen, at hendes billeder er sarte, og at de kræver mere af beskueren end de sædvanlige, farvefyldte oliemalerier.

“Ikke mange tør lade lærredet stå så frit uden maling, som jeg gør”, indrømmer hun.

“Men det er en nødvendighed for mig, at det sansede får et sprog igennem mine billeder”, slår hun fast.

Tre nye udfordringer

Sofie Plys Løssl Haxthausen hører tit, at hendes mere sarte, abstrakte billeder med dæmpede farver er spirituelle. Men det er de ikke for hende selv.

“Jeg maler ikke spirituelle motiver i en almindelig forstand. Men hvis spirituelt betyder en åndelig kraft, kan jeg både rumme den og bruge den i min kunst”,siger hun om forskellen i opfattelser.

Hun er da også trådt ind på nye stier i det seneste år. Både ler, store formater og samarbejde med en anden kunstner åbner anderledes verdener for hende.

“Det er totalt frisættende at arbejde med små lertavler, når jeg aldrig har arbejdet med ler før. Det er det også at have arbejdet tæt sammen med en kvindelig digter. Vi bevægede os langt ind i hinandens værker, f.eks. fik blot en af hendes linjer mig til at male seks små billeder!”, siger hun.

Eftertanker samlet i én konklusion

Samtidig arbejder hun med store malerier, der skal være klar til en udstilling ved Bovbjerg Fyr med temaet at gå i dialog med maleren Jens Søndergaards værker.

“Pludselig skal jeg forholde mig til en anden malers billeder og det er noget helt andet end det, jeg selv arbejder med, når jeg selv skaber. Men det er en rigtigt spændende opgave at blive kastet ud i”, understreger hun.

Her og i løbet af interviewet holder Sofie Plys Løssl Haxthausen mange tankepauser. Men eftertanken og de præcise formuleringer er vigtige for hende.

Derfor kan hun også opsummere sin erfaring med at skabe billeder med sine farver. Både hendes egne og de nye udfordringer:

“At male er det eneste sted i verden, hvor jeg kan være mig selv”.

Info om Sofie Plys Løssl Haxthausen 
  • Født i København, opvokset i Tanzania, boet på Fyn og siden 2008 i Boulstrup

  • Medlem af kunstnergruppen Quilt

  • Uddannet på Fyns Tegne- og Maleskole samt på Aarhus Kunstakademi

Skrevet af Steen Bille, formand for KulturHub Odder


Kultur giver nye vinkler på verden
Odders borgmester Lone Jacobi henter glæde, nye idéer og refleksioner i kulturlivet