Jeg sidder her i en stilhed, der ikke er helt stille. Fuglene kvidrer ude i haven, en brumbasse rammer ruden og de hvidblomstrede grene lyder som whiskers på et trommeskind.

Men jeg nyder den grad af stilhed, der er omkring mig, som ellers elsker at høre musik nårsomhelst, Mathilde Falch, The Doors, Bremer/McCoy, 60’er soul, Ben Webster….

At lægge alle de smukke lyde fra mig og begive mig ind i et stille rum inde eller ude, det skaber bare sit eget univers.

Som den svenske forfatter og journalist Per-Anders Hellqvist skrev engang:

“Stilheden er ingen nul-tilstand. Stilheden er indholdsrig. Det, der sker i stilheden, er, at et tykt tæppe fjernes fra vores akustiske hverdagsmiljø; vi får øje på alt det uanede, rige, som findes derunder, akkurat som når en undervandssvømmer møder havbundens mirakler”.

Det går op for mig, at jeg også elsker stilheden så tæt på det er muligt at komme den. 

Tanken lyser i mig i kølvandet på de to timers skovbadning et smukt sted i Sondrup Bakker, KulturHub Odder gennemførte turen med 12 åbentsindede deltagere og undertegnede som debuterende guide.

To timer med fire stop hvert sit smukke sted og med hvert sit 20 minutter lange forløb bygget på høresansen, lugtesansen, følesansen og synssansen. 

Hver stille session introducerede jeg ved at læse et kort japansk haiku-digt eller et kort dansk naturdigt op, der handlede om netop den aktuelle sans.

I den forstand var ordene vigtige for at smelte natur- og kulturelementerne sammen. Men i sin essens handler skovbadning om netop stilhed. Om at være fuldt ud til stede i nuet, i nærværet, i det alene at genfinde roen i sig selv og i det, der er lige omkring dig.

Vi lever alle i og med støjen i alle dens former: Bilstøj, musik, samtaler, råb, klirren, hvinende bus, mobil-, pc- og tv aktiviteter.

At gå ind i skoven for at gå ind i sig selv er derfor modigt. At gå ind i skoven og være der bare for sig selv kan være grænseoverskridende. 

Det gjorde de 12 deltagere i vores skovbadning. Akkompagneret af fuglefløjt i solskinnet, forårslysende bladhang, galpende geder og kriblende myrer.

Det tog tid at glide ind i den tidløse tilstand, men de korte billedrige haiku-digte kan det der med at samle sindet i ét nu.

Alle søgte pausen eller et øjebliks frisættelse fra den uendelige hverdagsstøj. De søgte endda måske den fylde i stilheden, der kan berige livet med sin unikke dimension og kvalitet. 

Nærvær i dobbelt forstand

Det giver energi, hvis du finder væk fra uroen og ind i din indre ro. Det er sådan noget både skovbadning og de bedste digte kan hjælpe på vej: 

Skovbadning inviterer til stilhed, indadvendthed og alligevel bevidst tilstedeværelse.

Digtes komprimerede fokus på sansninger, følelser og iagttagelser kan - som nogle klange og toner - kan også invitere til et indre fokus, der fjerner opmærksomheden på udenoms støjen.

Derfor synes vi som kulturforening, at det var og er naturligt at mikse de to verdener sammen i én: Nærvær i naturen og nærvær i kulturen.

Når vi samtidig bringer lidt motion og samvær i spil på sådan en tur -  som på de foregående tre kulturhistoriske gåture i Saksild sommerhusområdet - er vi dér, vi gerne vil være som kulturforening:

At bringe mennesker sammen om en fælles aktivitet, der tilbyder en ekstra dimension til det velkendte, kobler det fysiske med viden.

Skrevet af Steen Bille, formand for KulturHub Odder, juni 2021