Hygge med bøger for mænd 60+
Kom med til en formiddag med gode historier og hyggeligt samvær blandt jævnaldrende
Læsefællesskab for mænd 60+
Er du en mand, der er gået på efterløn eller pension. Er du alene 60+’er eller er du tilflytter 60+’er? -og vil du gerne møde jævnaldrende mænd 60+ i hyggeligt samvær?
Så har KulturHub Odder et unikt tilbud til dig:
Kom med i et læsefællesskab, der ikke kræver noget af dig på forhånd. Det handler om at være sammen om oplevelser, hygge sig sammen med andre mænd & om at dele erfaringer og historier - i det omfang du selv ønsker at gøre det.
Steen Bille, der er formand for KulturHub Odder og netop fyldt 70, vil være den mand, der står for møderne. Han vil starte hvert møde med at læse en tekst op fra en novelle, en roman eller et digt som oplæg til en fælles snak om det, vi hører, mener om det der sker i teksten eller om personlige erfaringer, minder osv., der dukker op under lytningen.
Der er plads til maksimum 8 deltagere.
Det koster dig 20 kr. at deltage - så har Steen Bille til gengæld kage, kaffe og trykte eksemplarer af teksten klar til dig.