Nørkleri, historier og gode læseoplevelser
Tag dit håndarbejde med til de unikke rammer i Retro Genbrug i Odder
Nørkleri i fælles hygge med oplæsning og gode fortællinger
KulturHub Odder har endnu engang lånt et lokale hos Retro Genbrug på Rønhøjvej i Odder til en aften i nørkleriets navn.
Det foregår tirsdag den 8 september kl. 19-21.
Kom med dit strikketøj, hækleri, broderi mv og lyt til Margit Bergmann fortælle om sine største læseoplevelser. Hun har være mangeårig dansklærer på Rathlouskolen, nu pensionist og aktiv i en læse/kulturklub.
Undervejs kan du nappe dig en kop kaffe eller te, nyde et glas vin eller drikke en sodavand.
Altsammen med samvær, fælles interesse og lyst til at høre gode historier.