Vinylhistorier og god musik - kun for mænd
Kom og del dine vigtige pladeøjeblikke, lys til andres historier og nyd musikken på pladetallerkenen
Nyd gode vinylhistorier i hyggeligt selskab
Mange mænd har stærke minder om en eller flere vinylplader, der har betydet noget særligt for dem eller ligefrem har været et vendepunkt i deres liv.
Det er de historier, vi i KulturHub Odder håber I vil dele denne aften, mens vi drikker et glas whisky, øl eller vand, I spiller favoritplader I har taget med, fortæller og vi hygger os sammen i et rendyrket pladeunivers med LP'erne på en pladetallerken.
OBS: Det foregår på Odder Bibliotek.
Som noget nyt i forhold til de 15 hidtidige vinylaftener opfordrer jeg deltagerne torsdag den 1. maj til at tage plader med som fortæller noget om et tema som: Plader der rummer sange eller musik med politisk sigte - det kalder tiden vist på.
Det er frivilligt at følge temaet, det kan give nogle andre historier at gøre det, kan give nogle andre historier.
Alder betyder intet - hverken for deltagerne eller for de plader, der bliver spillet for hinanden inden fortællingerne ryger over bordet. Vinylen kan være en soulplade fra 60'erne, Rolling Stones, Alrune Rod, indisk musik, David Bowie, metal, pop, pigtråd, jazz, punk, viser, hip hop, elektronisk, Savage Rose, Kraftwerk mv.
Aftenens vært er Steen Bille, formand for KulturHub Odder og mangeårig lytter til vinylplader. Der er plads til 14 deltagere.
Det koster 25 kr. at være med, mens medlemmer af KulturHub Odder kommer gratis med.