Stoltheden er stærk og lyser nærmest fra de frivillige, der passer på skolemuseet og den engang så nyskabende kvindehøjskole i Hoven.
Vi sidder ved det langbordet i den tidligere spisesal, drikker kaffe og taler os gennem arbejdet med at passe og udvikle museet i landsbyen med et par hundrede beboere mellem Skjern og Grindsted.
"Jeg vil kalde museet for et græsrodsmuseum, fordi det er ledet af frivillige", svarer den tidligere formand gennem 17 år og aktuelt bestyrelsesmedlem Gerd Hersløv Nielsen på mit spørgsmål om stedets karakter. Hovedbygningen er fra 1881.
Jeg sidder med ved de frivilliges faste onsdagsmøde med kaffe og morgenbrød med ost. 10 af de i alt 17 frivillige borgere er mødt op. Stemningen er hyggelig og snakken både afslappet og tilføjet praktiske informationer.
Der er dem, der holder den flotte parklignende have. Karen på 93 holder toiletter og madpakkehus rent. Der er dem, der holder arkivet brugbart osv...
Stedet, de gamle bygninger, huser både kvindehøjskolen og et egentligt skolemuseum. Men det er kvindehøjskolen, der fanger mig, så den kommer først i min historie.
Kvinder lærer at undervise småbørn
Det lille lokalsamfund havde altid haft en skole, men midt i 1800-tallet skete en fornyelse, ja, nærmest en revolution på de egne.
Skoleloven fra 1814 bestemte, at alle skolelærere skulle gå på seminarium fra 1818, før de måtte undervise.
I 1965 blev Kristian Kristensen ansat som lærer ved Hoven Kirkeskole. Inspireret af et højskoleophold samt Christian Kolds og Grundtvigs tanker begyndte han ikke blot at undervise børnene, men også at holde kurser for for egnens borgere.
Et par år senere byggede han for egne penge en højskole med plads til 16 elever, hvor han bl.a. uddannede nogle af eleverne til bi-skolelærere om sommeren.
I 1867 fik kvinderne lov til at undervise i drengeklasser også samt i landsbyskolernes blandede klasser. Det skabte et behov for kvindelige lærere i det vestjyske.
Pigeværelset var lille og uden udstyr end det, du ser. Køkkenhjælpen eller højskoleeleven skulle selv medbringe en kasse eller lignende med sine ting
En unik kvindehøjskole åbner
I 1891 forvandler Kristian Kristensen sin højskole til en kvindehøjskole, der skal uddanne lærerinder til pigeskoler og de yngste elever.
Skolen anerkendes af staten, der også yder et årligt tilskud på 1.000 kr.
Mens de unge kvinder var på højskolen, gik de i praktik på Hoven Skole
Jette Sørensen, formand for Hoven Skolemuseum
Uddannelsen af kvindelige lærere på en højskole var et nybrud i den tid, hvor mænd dominerede arbejdet som lærere. Hvert år blev der uddannet 25 lærerinder, der også optjente merit til at tage en yderligere læreruddannelse.
"Mens de unge kvinder var på højskolen, gik de i praktik på Hoven Skole. Også selv det skabte lidt røre hos den ældre, mandlige lærer, som havde været vant til alene at kunne bestemme undervisningen i klassen", fortæller Jette Sørensen.
"Sådan blev det ved i Hoven indtil 1926, hvor der blev oprettet deciderede lærerseminarier", tilføjer hun.
Jette Sørensen er den nuværende formand for Hoven Kvindehøjskole og Vestjysk Skolemuseum og bor i Hoven som de øvrige frivillige.
De frivillige ved Hoven Museum mødes hver onsdag formiddag til kaffe, brød og koordinering af praktiske informationer og opgaver
Nedrivning blev stoppet
Det er et held, at Hoven Skolemuseum står som et museum i dag præcis dér, hvor skoleeleverne terpede dag ind og ud i årevis.
"Skolen blev nedlagt i 1957. En lokal mand, Elmegård, lejede sig året efter ind i bygningen som en bolig ejet af kommunen. Da han døde sidste i 1990'erne, ville daværende Egvad Kommune rive stedet ned", fortæller Gerd Hersløv Nielsen om skolens skæbnetime.
En flok gamle håndværkere og landmænd, som havde gået i skole dér, ville redde skolen
Gerd Hørslev Nielsen, frivillig og tidligere formand for Hoven Skolemuseum
Skolebygningen var blevet superforfaldent og skolestuen stod som var den lige forladt i går. Men der var en gruppe lokale mænd, som ville det anderledes.
Lokale mænd tog affære
En god håndfuld af de ældre, lokale mænd sagde 'nej, det sted skal bevares til minde om en kvindehøjskole, der har været aktiv på stedet'.
"De var en flok gamle håndværkere og landmænd, som både havde gået i skole dér og så stedet som et hyggeligt sted at mødes og dele lokalhistorisk viden med hinanden", forklarer Gerd Hersløv Nielsen om museets spæde begyndelse.
Til sidst gik kommunen med til at give stedet til borgerne.
"Den eneste betingelse var, at det ikke måtte koste kommunen noget....selv om den ejer hovedhuset og haven/parken. I dag sørger kommunen for den udvendige vedligeholdelse, hvorimod vi selv må stå for den indvendige", tilføjer hun.
Skolestuen i Hoven Skolemuseum står klar til at tage imod nye elever ved de gamle træpulte og skolebøger
Lokal virkelyst
I kredsen af initiativrige mænd var også den tidligere skoleinspektør på skolen Niels Aage Thomsen. Manden der har skrevet en mængde lokalhistoriske bøger om Hoven og er rundviser på museet i dag.
"Han var god til at søge fonde om penge og vi fik 10.147 kr. ud af det. Heldigvis får vi penge efter den nys vedtagne fordelingsnøgle, der er lavet bl.a. for ikke-statsanerkendte museer som vores", siger Jette Sørensen og forklarer:
"I dag får vi 7.000 kr. om året til museet og højskolen ligesom vi får tilskud til vores lokalhistoriske arkiv".
Men det er fortsat svært for de frivillige at vedligeholde bygningerne. Især kulden bider sig fast i murværket og truer med skimmelsvamp nogle steder. Der er dog sat stabil varme på i arkivrummet med alle dokumenterne og billederne.
Birgit Jespersen, til venstre, og Karen Thomsen er ved at sammenligne og redigere to slægtstavler for samme slægt sammen fra to forskellige dokumenter i det lokalhistoriske arkiv
Museet som lokal hukommelse
Om selve skolemuseet siger Jette Sørensen, at det primært består af tre dele:
et fuldt møbleret klasselokale med tavle, kateder, borde, bænke, bøger, skabe + gamle billeder + andet skoleudstyr fra før 1957
genstande fra Hoven fra før 1957
tidssvarende indretning eller genstande fra tiden før 1957. Det gælder bl.a. Niels Aage Thomsens soveværelse ved spisestuen, der i dag omdannet til en stue, der kunne have set ud tilbage i tiden.
Gerd Hersløv Nielsen tilføjer, at de frivillige stadig får kasser med ting og sager ind.
"Ting fra landsbyen, gamle bøger, regnskaber og en masse håndarbejdsting. Men vi forsøger at sortere hårdt i dem, så vi kun beholder det, der passer ind i tiden her".
Døgnåbent med stor tillid
Hoven Skolemuseum er altid åbent for nysgerrige. På den måde har museet haft gæster fra Belgien, Tyskland osv., der kører forbi, ser skiltet og brat holder ind.
Jeg vil skyde på, at vi museet har knap 1.000 besøgende på et år
Gerd Hersløv Nielsen, frivillig og tidligere formand
De skriver alle begejstrede hilsener i et hæfte. Og trykker et frivilligt bidrag ind, der er med til at vedligeholde stedet.
"Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange gæster vi har om året, men jeg vil skyde på knap 1.000", gætter Gerd Hersløv Nielsen.
På mit spørgsmål, om der på den åbne måde forsvinder ting, svarer Jette Sørensen ja. Men kun ganske enkelte genstande, så langt de fleste gæster indfrier fint tilliden fra de frivillige bag museet. Kameraer vil fremover holde øje med lokalerne.
Lokket til frivilligt arbejde
Tre af de meget aktive frivillige er blevet det af forskellige årsager.
Formand Jette Sørensen har været med i fire år og forklarer:
"Gerd 'tvang' mig med....nej, jeg blev aktiv for at være ude af døren derhjemme og for at samles om noget med nogle andre i et netværk. Jeg har altid været meget interesseret i historie og vil gerne værne om kulturhistorien her".
Jeg vil gerne værne om kulturhistorien her
Jette Sørensen, formand for Hoven Skolemuseum
Aase Grønbech, hævder, at en anden frivillig, Birthe, fik hende med.
"Hun spurgte mig, fordi hun vidste, at jeg ikke kunne sige nej. Jeg er frivillig mange steder på egnen".
I dag har hun travlt med at registrere fotos i arkivet.
Den tidligere formand igennem 17 år, Gerd Hersløv Nielsen, husker det sådan, at det var historien om den unikke kvindehøjskole, der gav hende lyst til at være en del af Hoven Skolemuseum.
Fremtiden er uvis
Til sidst i vores samtale spørger jeg til Hoven Skolemuseums fremtid i en tid, hvor i hvert fald temaer om kvinders styrkede status i samfundet, om faldende lærertal o.s.v. gør historien om den unikke kvindehøjskole relevant - i skoleundervisning, i historiefortælling mv.
Jette Sørensen svarer:
"Først og fremmest håber vi at kunne skaffe penge nok til at sætte vores hus i stand. Det er gammelt og sårbart over for fugt".
"Vi vil også gerne lave mere PR for museet med et stærkere fokus end hidtil på tiden med Kvindehøjskolen".
"Og så er vi begyndt at se os om efter næste generation af frivillige, der kan supplere os andre og bære museet videre. Vi har et par stykker i sigte lokalt", påpeger hun.
To berømtheder er koblet til Hoven
Hoven-museet kan også vælge at sætte mere spot på to store personligheder, der har været omkring Hoven:
'Hedens velgører' Enrico Dalgas mødte skolens innovative lærer Kristian Kristensen, der var begyndt at plante mere end 100 træer på grund omkring skolen. De blev venner, startede plantageselskaber og Hoven blev et midtpunkt for hede-plantningen ud fra Tirsbjerg Plantage.
Den anden er I.C. Christensen (Jens Christian) , der blev født lige uden for Hoven i januar 1856. Han blev siden i januar 1905 Danmarks 17. konseilspræsident eller statsminister frem til oktober 1908.
"Han gik i skole i Hoven Skole", nævner Jette Sørensen.
Alle de historier, du har læst hjørner af her i artiklen, kan opleves og læses på Hoven Skolemuseum. Den gamle skoleinspektør Thomsen står for bestilte rundvisninger og alle gæster kan skrive til museet for at få en fortælling ud fra de her historier omkring kaffebordet.
Skribent og fotograf er Steen Bille
Hoven Skolemuseum og museum for Kvindehøjskole - Bredgade 8, 6880 Tarm. Åbningstid: Døgnåbent. Hjemmeside
LÆS OGSÅ OM DANSK KLOKKEMUSEUM: Klokkerne kimer kækt for kulturen
LÆS OGSÅ OM MORTEN KORCHMUSEET: En tidslomme i en urolig tid
