Klokker har meget på sin samvittighed.... du klokker i det....klokken er slået....hvem ringerne klokkerne for....okker gokker gummiklokker....bryllupper og begravelser ringes ind og ud.....mødedirigenter ringler med klokken.....køerne i Schweiz bærer klokker om halsen...og så videre og så videre....
De sjove historier er utallige og det er antallet af klokker, små som store, også i Dansk Klokkemuseum nær Sommersted. 800 af slagsen kan du se i den flotte røde bygning, der engang var Over Lerte Kirke.
Da jeg trådte ind ad døren, blev jeg overvældet af de mange klokker, der hang ned fra loftet, stod på tønder, sad i ophæng...stod på gulvet.... og så var der mange flere små klokker fra hele verden på 1. sal.
Kirkeklokken til højre er sandsynligvis nedtaget fra Skovshoved Kirke i 1979 og bragt til museet via en klunser og skrothandler
Eget klokkestøberi
Museet er fyldt med unikke historier. Som den om, at stedet har sit eget støberi til at støbe forskellige størrelser små klokker til salg.
Museets yderst erfarne støber er dog 75 år og stopper snart i værkstedet. Hans afløser skal nu findes, selv om det kan blive svært , fordi det kræver et dybt kendskab til bl.a. høje temperaturers virkning. Det er også et tungt arbejde, når den 50 kg tunge fyldte støbeform skal bæres fra ovn og ind på værkstedet.
På billederne oven for kan du se den proces til skal til for at støbe de små klokker, som museet selv støber og sælger
"Støberen varmer kobberet op til 1200 grader, så han og hans medarbejdere bærer asbestforklæde, visit og handsker, når de arbejder. Fordi det er så temperaturer, kan vi desværre ikke tage gæster ind i værkstedet for at se processen", forklarer Lars-Peter Melchiorsen, frivillig museumsinspektør på stedet.
Lars-Peter Melchiorsen peger på klokkernes rolle i vores hverdag, i historien og i kulturhistorien
Kulturhistorie mikset med hverdag og humor
Jeg spørger Lars-Peter Melchiorsen, hvorfor det er så vigtigt at indsamle og udstille klokker af alskens slags. Han svarer:
"Klokker har jo altid været en del af vores hverdag. Når du flytter til et nyt sted, hører du dem ringe og du hører dem, når de holder op".
"Jeg synes samtidig, at det især er vigtigt at bevare noget hjemmebaseret i en så urolig verden, som vi ser i øjeblikket".
"Og så er klokkerne jo på én gang så integrerede i vores hverdag og giver alle mange sjove historier at fortælle om, at vi bør holde fast i dem", understreger han og giver et eksempel fra sit eget liv:
Vi var lige flyttet fra Toftlund omkring 1990 fra Rønde. I Rønde boede vi langt fra kirken, og den eneste klokke, man kunne høre, var Hjem-Is bilens. I Toftlund kom vi til at bo tæt på kirken. Første gang vi hørte klokken, løb børnene ud på gaden med råbet 'nu kommer Hjem-Is'!
En historisk bygning
Den bygning som Dansk Klokkemuseum holder til i, er bygget i 1893 som et forsamlings- eller missionshus. Dengang i dét, der var en tysk landsdel.
"En præst kom til egnen og begyndte at holde prædikener i sit hjem. Men snart kom der så mange, at han lånte skolestuen ved siden af. Det blev igen for småt med pladsen, så han lov til at bygge dette hus", fortæller Lars-Peter Melchiorsen om forhistorien.
Frem til 1. verdenskrig var det blot et nøgent rum uden talerstol. Under krigen inddrog de tyske myndigheder stedet som en telegrafstation og som en form for kaserne for soldater.
Efter krigsafslutningen i 1918 blev bygningen kornlager i nogle år, indtil den igen blev genetableret som forsamlings- og missionshus. I 1932 blev bygningen indviet som kirke, som en annekskirke til Sommersted Kirke med præster skiftevis fra Sommersted og Jels til dåb, begravelser og bryllupper.
Den seneste altertavle eller relieffet blev indviet i 2005 fremstillet i jern af en smed. Det hedder 'Påskemorgen' med sine symboler for opstandelsen med solen, korsfæstelsen af Jesus og de to røvere samt mørkets stemning til venstre
Klokkernes historie kort fortalt
Klokker begyndte at spille en rolle i Danmark i Middelalderen, hvor de var populære redskaber i kampens mod de dæmoner, folk mente gjorde deres liv surt: Hagl der slog kornet ned. Svinepest. Ildebrande i landsbyerne. Økonomisk misvækst.
Man mente, at klokkeringning også kunne hjælpe kvinder til at blive gravide. Der blev ringet for de døde for at forkorte deres ophold i skærsilden. Siden er de brugt til at varsle kraftig storm, militære angreb, brand samt kirkelige handlinger.
Blandt de klokker Dansk Klokkemuseum har stående, er en af landets ældste kirkeklokker, Hedeby-klokken fra omkring 900 - dog kun i kopi.
Klokker har også en religiøs betydning. Det ser vi på flere af vores klokker, hvor folk har skrabet et stykke af metallet af for at tage det med hjem for at lade klokkens styrke hjælpe dem
Lars-Peter Melchiorsen, frivillig museumsinspektør ved Dansk Klokkemuseum
Men klokker er ikke bare klokker. Der er fire typer af klokkeforme:
Bikube-formen, der er den ældste type kendt fra landets tidligste kirker
Sukkertop-profilen der kom fra Sydøstasien med Marco Polo's handelsveje
Skibsklokken der fandt sin karakteristiske form i 1300-tallet
Den harmoniske form som vi kender i dagens kirker skabt i klokkestøbernes jagt på den perfekte klang og efterklang
Denne beskadigede klokken med den harmoniske profil blev støbt af Johannes-Lauridsen i 1654 til Klakring Kirke for kirkens regning med tilskud fra sognebørnene
Et væld af klokketyper
Klokkemuseet har talrige eksempler på de mange typer af klokker, der er eller har været i funktion:
Kirkeklokker, klokkespil, kultklokker, dyreklokker, butiksklokker, tårnure, skibsklokker, mødeklokker, prydklokker, trafikklokker, mælkebilens klokke, orkesterklokker, religiøse klokker, sportsklokker....
Klokker er også gjort udødelige i skønlitteraturen, f.eks. titlen på Ernest Hemningsway's "Hvem ringer klokkerne for?", Halldor Laxness' bog "Islands klokke", Iris Murdoch's bog "Klokken", H.C. Andersens eventyr "Klokken" og Knud H. Thomsens "Klokken i Makedonien".
De er også brugt meget i vitser og morsomme historier som denne vits:
"Hvor går køer med klokker? Fordi deres horn ikke virker!"
Eller denne molbo-historie:
"Der var krig. Fjendens hær nærmede sig Mols og alt af værdi måtte skaffes i sikkerhed. Men hvor skulle man gemme kirkens kostbare klokke? - 'Jo, vi sejler ud og sænker den i havet', foreslog den klogeste. Men da de var kommet ud på vandet, kom én i tanker om, at de da var nødt til at kunne finde klokken igen, når krigen var forbi.
'Det er ingen problem, vi skærer bare et mærke i båden, dér hvor vi kaster klokken ud. Så kan vi finde den ved hjælp af mærket, når krigen er forbi'. Det syntes alle var en lys idé."
Et nyt kolonihjørne er på vej
Den seneste klokke, som museet har modtaget, dukkede op i påsken 2025.
"Vi har allerede to klokker fra Danmarks gamle koloni i det, der blev kaldt Dansk Vestindien. Historien er egentlig meget sjov", siger Lars-Peter Melchiorsen og fortæller:
"Engang i 1950'erne var Skoleskibet Danmark anløbet havn på Skt. Croix. Skibslægen gik en tur på øen, ser klokken ligge på jorden, og får lov til at købe den. Men da han vil have den med ombord, siger kaptajnen nej. Skibslægen svarer så, at han så ikke vil behandle kaptajnens søfolk for gonoré og andre sygdomme. Han fik klokken med hjem!"
Et andet sted på jorden, i en bygd i Grønland, var museet bekendt med Hans Egede klokken, men man vidste ikke, hvor den var blevet af. Indtil påske i år, 2025.
"Da fik vi besøg af et ægtepar fra Åbybro, der sagde, at de havde købt klokken i Egedesminde i 1980, hvor den havde hængt i 10 år. Den ville de gerne give til os", siger han om den overraskende gave.
De tre klokker med dansk historie vil museet nu samle i et 'koloni'-hjørne med deres egne historier. Hjørnet skal være færdigt ved 1200 års jubilæet for Ansgar, der bragte kristendommen til danerne
Museets fremtid er uvis
I mine øjne er Dansk Klokkemuseums samling 800 klokker en uvurderlig kulturhistorie ovenikøbet med flere tillokkende elementer end mange andre museer.
Gæster behøver ikke at liste rundt som er stedet et helligt rum. De må røre ved tingene, sætte lyd på klokkerne og få klokkespillene til at sætte i gang.
Der er også bevægelse og lyd i de gamle værkers tandjul, valser og perforerede spillebånd.
Museet tager imod busselskaber og andre interesserede, så mellem 1.000-1.500 gæster stedet om året. Realdania bevilgede støtte til bygningen, hvor klokkestøbningen foregår, og så får museet 50.000 kr. om året fra Haderslev Kommune.
Vi skal bare være om os og spørge mere opsøgende end hidtil, om folk være frivillige på museet
Lars-Peter Melchiorsen, museumsinspektør ved Dansk Klokkemuseum
Men fremtiden er uvis. De frivillige, der holder museet i gang, er ved at være godt oppe i årene, så generationsskiftet står for døren.
"Så stopper én og en anden flytter. Vi har dog fået en ny frivillig i 'ungdomsafdelingen' på kun 70 år ligesom et par nye frivillige sørger for at passe området omkring vores huse", slår Lars-Peter Melchiorsen fast.
Derfor forsøger bestyrelsen at spørge flere mere opsøgende end hidtil, om de vil være med til at holde Dansk Klokkemuseum levende fremover.
Skribent og fotograf er Steen Bille
Dansk Klokkemuseum - Over Lerte Kirke, Farrisvej 12, 6560 Sommersted. Åbent 1.5-19.10 onsdag til søndag kl. 13-17. Dansk Klokkemuseum
LÆS OGSÅ OM MORTEN KORCHMUSEET: En tidslomme i en urolig tid
LÆS OGSÅ OM HOVEN SKOLEMUSEUM OG KVINDEHØJSKOLE: Frivillige driver et græsrodsmuseum
Dansk Klokkemuseums smukke bygning nær Sommersted